Derfor skrev jeg bogen
Jeg gik i gang med bogen kort efter KV-regeringens fald i januar 1993. Jeg skrev med vilje bogen provokerende. Jeg ville skabe debat. Og man kan roligt sige, at det lykkedes.
Bogen indeholder i virkeligheden to hovedbudskaber: Et ægte velfærdssamfund skal koncentrere sine kræfter om at hjælpe de svageste, som ikke er i stand til at klare sig selv. Og det skal kunne betale sig at arbejde - ellers bliver der ikke skabt værdier nok til at finansiere et godt socialt sikkerhedsnet.
Bogen er et forsøg på at sige, at der er et eller andet galt i samfundet, når 80 procent af befolkningen omfordeler til de selvsamme 80 procent. Det er en ond cirkel, hvor middelklassen er blevet gjort afhængig af offentlige ydelser. Det skyldes, at familierne betaler så meget i skat, at de ikke kan klare sig uden hjælp fra de offentlige kasser. Men det betyder også, at dem, der virkelig har brug for hjælp, ofte bliver skubbet i baggrunden.
I bogen siger jeg også nogle stærke ting om, at det ægte fællesskab går tabt, hvis vi tror, at det bare går ud på at hive mest muligt ud af fællesskabet. Ægte fællesskab starter med, at vi hver især føler et personligt ansvar for at bidrage til fællesskabet med det, vi kan. Et stærkt fællesskab bygger på, at vi som mennesker kan og vil tage ansvar for vort eget liv. For derved skaber vi værdier til gavn for hele fællesskabet, ikke mindst de svageste i vort samfund.
Lige siden bogen udkom, har Socialdemokratiet misbrugt den i den partipolitiske propaganda. Socialdemokratiet har ihærdigt forsøgt at fremstille bogen som fjendsk over for social tryghed. Det er et falskt fjendebillede. Jeg er mindst lige så optaget af at skabe ægte social tryghed, som socialdemokraterne er. Men hvor socialdemokraterne tror, at staten kan sikre og garantere den sociale tryghed, så siger jeg: Det kan staten kun, hvis danskerne har skabt en så stor produktion, at der er noget at fordele af. Pengene til velfærd kan kun komme ét sted fra, nemlig fra den arbejdsindsats, som hver enkelt danske udfører. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde.
Målet med bogen var at sætte en konstruktiv debat i gang om nødvendige reformer af velfærdssamfundet. Jeg ville trænge igennem lydmuren. Og derfor arbejdede jeg bevidst med sætningerne, så de hamrede hårdt i bordet. Da bogen udkom, var der ikke nogen særlig kritisk debat om velfærdsstaten. Derfor virkede bogen provokerende. Men siden dengang er der blevet en meget mere udbredt og kritisk debat om reformer af velfærdssystemet – bl.a. fordi svaghederne i systemet er blevet mere åbenbare. Mange af observationerne i bogen er siden gået ind i den politiske debat, og økonomiminister Marianne Jelved har siden talt kritisk om "forsørgersamfundet", og hendes unge radikale har talt meget om "bestikkelsesteorien", der er et centralt element i bogen.
Hvis jeg skulle skrive bogen i dag, ville jeg nok have brugt et andet ordvalg. Bl.a. bruger jeg nogle steder udtrykket ”slavenatur”. Det er blevet misforstået som et angreb på den enkelte dansker, der bruger velfærdssystemets goder. Men mine til tider stærke ord har aldrig været tænkt som et angreb på det enkelte menneske. Det var et angreb på systemet – et system, som har frembragt verdens højeste skat og alligevel kun leverer en tredje klasses service på en række områder.
Nu står vi så overfor en valgkamp, hvor Socialdemokratiet allerede har erklæret, at de vil misbruge bogen fra 1993 til at tegne et forvrænget billede af mine holdninger. Med udvalgte citater og passager vil de forsøge at skræmme vælgerne væk fra Venstre.
Lad dem om det. Ærlig talt tror jeg, at vælgerne hellere vil høre, hvad Socialdemokratiet vil gøre for at få mere kvalitet i velfærdssamfundet i fremtiden, end hvad socialdemokraterne mener om en bog fra 1993. I hvert fald vil Venstre koncentrere sig om at fortælle befolkningen, hvordan vi vil skaffe bedre velfærd og mere social tryghed samtidig med, at vi vil sætte en stopper for skatternes evindelig stigning.
Da bogen for længst er udsolgt fra forlaget, er det de færreste, der har mulighed for at danne sig sit eget indtryk af bogen som helhed. Derfor har jeg valgt at offentliggøre hele bogen på Venstres hjemmeside. Som en ekstra service har jeg udpeget de steder i bogen, som Socialdemokratiet synes er specielt interessante.
Jeg har intet at skjule. Politik skal foregå i det åbne.
Socialdemokratiets skræmmekampagner er velkendte. Hvem husker ikke annoncerne imod Uffe Ellemann-Jensen fra valget i 1998 og alle Nyrups tomme løfter og garantier. Senest har Socialdemokratiet udsendt fup-notater om Venstres politik, og Socialdemokratiet er netop blevet afsløret i centralt og topstyret at fabrikere debat-indlæg, som ledelsen så får udvalgte socialdemokrater til at sætte deres navn under.
Jeg vil ikke acceptere den form for underlødig politisk debat. Og jeg vil ikke finde mig, at Socialdemokratiet skal slippe af sted med skræmmekampagner og falske fjendebilleder. Derfor: Læs selv.
Anders Fogh Rasmussen
Formand for Venstre